Dynamics C5

c5logo_282 

 

 

Dynamics C5 er utrolig populær og anvendes af over 80.000 virksomheder i Danmark!

C5 blev oprindelig udvilket af det danske firma Damgaard Data A/S i 1990 og hed dengang Concorde C5. I år 2000 fusionerede Damgaard Data og Navision, hvorefter det blev til Navision C5. Microsoft købte Navision i 2002 og besluttede at ophøje C5 til Dynamics gruppen sammen med AX (tidligere Axapta) og NAV (tidligere Attain), hvorfor systemet i dag hedder Dynamics C5. Så kært barn har mange navne, men det understreger at Microsoft satser på Dynamics C5™.

C5 blev i mange år betragtet som "lillebror" til den store Microsoft XAL (tidligere Concorde XAL) løsning, men ikke desto mindre har C5 og XAL altid haft samme kerne og programmeringsprog (eXtended Application Language). Microsoft valgte i år 2007 at XAL skulle udgå af deres ERP sortiment pr. 31. januar 2011, for derved at kunne bruge de frigivne ressourcer på Dynamics C5, hvilket sikre en kontinuerlig videreudvikling af C5.

C5 leveres i dag med den klassiske "Native" database eller med Microsoft SQL Server Express™ - prisen er den samme for begge platforme. Den moderne platform er SQL Express (eller de større versioner), idet SQL giver langt flere muligheder for rapporting, sikkerhed og hastighed. Der leveres således 25 gratis rapporter med til C5, som er udviklet i SQL "Reporting Services" (gratis rapportgenerator til SQL). De traditionelle rapporter i C5 er typisk rimelig fastdefineret, hvor brugerne kun kan foretage selektion og sortering. Rapporter lavet i SQL Reporting Services er dynamiske og afvikles i f.eks. Internet Explorer eller Firefox, som giver mulighed for "drill down". Det betyder at man f.eks. kan se en balance på summeret niveau, men dykke direkte ned i finansposterne bagved. Det kunne også være en summerisk salgsstatistik over kunder, hvor man ønsker at se hvilke varegrupper eller varenumre kunden har købt. Produktionen kunne være interesseret i at se afvigelser i forhold til forkalkulationen på summeret niveau, men dykke ned i tallene vedrørende materialeudlevering hhv. lønforbrug hvis der er større afvigelser.

erhvervs-gruppen, danmark a|s har siden 1993 været autoriseret C5 og XAL forhandler. Vi har mange kunder på begge ERP platforme, men eftersom XAL ikke længere sælges og supporteres af Microsoft, har vi valgt at bruge en del af vore ressourcer på C5. Det betyder at vi nu har udviklet følgende tillægsmoduler til Dynamics C5 2012:

  • Variantmodul / Produktkonfigurator
  • Produktionsmodul
  • Jobstyringsmodul

Læs mere om vore C5 tillægsmoduler på vor hjemmeside.